maria holse

Få has på de dårlige undskyldninger og sig goddag til mere glæde og en smuk krop. Sundhed er et valg. Jeg glæder mig til at høre fra dig.  Maria +45 21218325  maria@mariaholse.dk

https://twitter.com/#!/mariaholsedk  http://da-dk.facebook.com/people/Maria-Pfeiffer-Holse/663828971 http://www.id-guiden.dk/item/128

Vi kan slet ikke lade være med udvikle os og vokse, fordi det kræver livet. Vi går igennem forskellige livsfaser og udvikler og helt naturligt igennem det. Nogle mennesker er mere bevidste om og mere interesserede i deres egen udvikling end andre. Personlig udvikling og det at vokse, kan give god mening, hvis det betyder, at vi bliver mere frie i vores liv og bedre til at være dem, vi dybest set er. Når vi har det godt, med dem vi er, bliver det nemmere at være sammen med andre mennesker. I vores evolutionære tidsalder, hvor alle vore primære behov er dækkede til fulde, er det naturligt at bevæge sig opad mod tanker og sind, og der søge og stræbe efter endnu mere ro og glæde.  Så altså, udvikling kræver, at dine primære behov er dækkede. Hvis du gerne vil gå i gang med et nyt livsstilsprojekt, hvad enten det handler om at komme i form eller skifte karriere, ja så kræver det, for at få succes med det, at de øvrige områder i dit liv er i ro. Der er med andre ord grænser for, hvor meget du kan ændre på én gang. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at også små ændringer, der ikke umiddelbart er til at få øje på, kan have en cementerede indvirkning på dit langsigtede mål. Hvis du f.eks. formår at spise sundt og nærende 4 ud af 5 måltider om dagen, så vælter læsset ikke ved, at du indtager noget mindre godt ved det 5. måltid. Det er det lange, seje træk der betyder noget – eller: Det er ikke det du spiser for meget mellem jul og nytår der gør dig tyk, men det, du spiser for meget fra nytår til jul.

Så tænk på og fokuser på alt det du allerede gør, for at vokse eller for at nå et bestemt mål. Fokuser på de måske 70% der allerede fungerer perfekt. Og giv dig selv lov til at have en lille margen, hvor du giver slip. Hvor du måske handler imod dit mål, men du gør det, fordi du følger din lyst. Nyd det mens det varer. Du vil sikkert blive overrasket over, at du savner dine gode allerede fungerende 70% efter et stykke tid.

Det sidste forslag til en simpel ferietræning, hvor du får trænet hele kroppen, de største muskelgrupper og dit kredsløb, får du her. Der er anvendt: En romaskine, en vægt på 5 kg, et sjippetorv.

1) Ro i 5 min. Sørg for du lægger stille ud, varm kroppen op. Hold din ryg ret, hvergang du er helt tilbage, altså, når du har strakt dine ben helt.

2) Tag fat i din vægt med begge hænder. God afstand mellem benene. Buk i knæ og før din vægt nede fra gulvet og helt op over hovedet i strakte arme. 3 x 10. Før nu din vægt ved siden af dit ene ben og lad den røre gulvet. Hold stadig om vægten med begge hænder og før nu vægt skråt ind over kroppen diagonalt til modsatte side ved siden af modsatte skulder. Stræk armene helt ud hver gang og stræk benene helt. Gør det samme til modsatte side. 3 x 10.

3) 100 sjip

4) Mave: Stræk kroppen helt ud, lig på ryggen med din vægt i begge hænder over hovedet. Løft nu overkroppen, kom op og sidde med strakt ryg og dine arme + vægt strakt op over hovedet. Sænk overkroppen mod gulvet igen. 3 x 20.

5) 100 sjip

6) Tricepsarmbøjninger. Knæene godt væk fra overkroppen, hold dine arme tæt til kroppen, før dine albuer direkte bagud, du har smalt afstand mellem arme, så armene rør dine sider af overkroppen. 3 x 8.

7) 100 sjip

8)  Romaskine 5 min.

Her følger forslag til simpel ferietræning af arme og mave. Der er anvendt følgende: Brystpressmaskine, en dumbbellvægt på 8/10 kg, to dumbbell vægte på 5 kg, en bold og et sjippetorv.

1) Brystpressmaskine 3 x 8

2) Hold den tunge dumbbell vægt i den ene hånd, støt med knæ og anden hånd på bolden og læn dig frem, og brug bolden som støtte og bænk. Hold din ryg ret, og træk din dumbbell vægt op mod kroppen ved at føre din albue op mod loftet. Skift side. 3 x 8.

3) 100 sjip.

4) Biceps med dumbbellvægte 5 kg, 3 x 8 på hver side.

5) 100 sjip.

6) Armbøjninger: Fat bredt, før dine knæ lagt væk fra overkroppen, sænk nu din krop mod underlaget, så langt du kan komme, samtidig med du udfører en fuld og hel bevægelse ned og op igen. Pres dig selv væk fra gulvet. Albuer stikker ud til siden. 3 x 8.

7) 100 sjip.

8)  Maveøvelse på bold: Klassisk maveøvelse på bold. Hænder foran på brystet i kryds eller bag nakken med let støtte fra fingre, før din overkrop op. 3 x 20.

Når du ikke har mulighed for at komme til dine sædvanlige træningsfaciliteter, må du være kreativ og bruge, hvad du har. Til en omgang bentræning er her anvendt:

En benpressmaskine, vægte på 5 og 10 kg, en bold og et sjippetorv (som er nemt selv at tage med på ferie).

1) Lunges med dumbbellvaegte, en i hver hånd, 5 eller 10 kg alt efter din rutine. Træd langt frem, før dit knæ godt ned mod gulvet. 3 x 20.

2) Squat med dumbbellvægte en i hver hånd. 5 eller 10 kg alt efter din rutine. Kom godt langt ned, og hold din vægt ligeligt fordelt på hele foden. 3 x 10.

3) 100 sjip.

4) Benpress 1 1/2: Sæt fødder højt oppe på pladen på benpresmaskinen, pres dig selv halvvejs væk og ned igen, og dernæst pres dig selv helt væk, så dine ben strækkes helt. 3 x 8.

5) 100 sjip.

6) Dumbbell one legg back: Hold om en vægt med begge hænder og lad vægten følge dit ene ben ned, det andet ben strækkes strakt lige bagud. Hold din ryg lige. 3 x 8 på hvert ben.

7) Maveøvelser på bold: Hold en vægt på 5 kg i strakte arme over h0vedet, og før overkroppen op i en klassisk maveøvelse hvilende mod bolden. 3 x 20. Tag fat med kun en hånd om 5 kg vægten og bøj den modsatte arm og hold ind mod øret. Før arm med vægt skråt ind over kroppen 3 x 10 hver side.

Betegnelsen at være et “ansvarligt” menneske anvendes ofte i forbindelse med juridiske, økonomiske og moralske anliggender. Vi kan opfatte et andet menneske som værende “ansvarligt”, hvilket i en eller anden udstrækning må bero på nogle handlliger vedkommende bestrider. Filosoffen Sartre definerer det at være ansvarlig som det ”at være det ubestridte ophav til en begivenhed eller et objekt” . At “have ansvar for” mener han, betyder “at være ophav til” og det er da også påfaldende, at ansvar, måske i højere grad end vi ofte tænker over, har noget med handling at gøre. ” Jeg gentager lige: Ansvar har noget med handling at gøre. Eller, som  i et Einstein-citat: “Nothing happens until something moves” så er omdrejningspunktet her også handling. For at belyse ansvarsbegrebet yderligere, kan vi se på, hvad det modsatte af ansvar kan være. Og hvis vi igen skal drage handlingen ind i billedet, ja så kan det modsatte betyde at vi havner i  en offer-rolle. Nemlig det sted, hvor vi ikke tager ansvar. Og ofte ikke vil tage ansvar. Og hvor vi ikke handler. Hvor vi ikke kan få øje på (eller dybest set ikke ønsker at få øje på), hvad VI kan gøre, for at komme i den retning vi vil . Ja, vi har ikke kontrol over naturfænomener, krisetider og pludseligt uventede begivenheder i vores personlige liv, men vi har kontrol over hvordan vi forholder os til det, og tænker om det (og dermed føler omkring det).  Og ja, nogle gange ville vi ønske tingene var anderledes, at virkeligheden var anderledes, men DET ÆNDRER IKKE virkeligheden.

Gevinsten ved at opdage der, hvor du kan trække ansvaret hjem til dig selv i stedet for at skyde skylden på verden, samfundet, regeringen, din kæreste, dine forældre, din chef eller din nabo – ja den er, paradoksalt nok, fred i sindet. Og frihed til at være den du er, med alle de mindre flatterende sider du også indeholder. Det gør, at din tolerance overfor andre mennesker bliver større, fordi du nu selv er klar over at heller ikke du er perfekt. Så hvor i dit liv kan du tage mere ansvar? Hvor kan du handle mere?

Relationer er de forhold, vi har til andre mennesker. Det vil sige, det forhold vi har til vores partner, børn, øvrige familie, venner, bekendte, kollegaer- kort sagt alle mennesker vi er i berøring med. De betydningsfulde af dem er de relationer, der på en eller anden måde efterlader os påvirkede. Det kan være på en god måde, men det kan også være på en mere svær. Vore mest betydningsfulde relationer vækker altså noget i os, ellers ville de ganske simpelt ikke være i vores liv. Relationerne kan gøre os glade, vrede, angste, arrige, kærlige, overraskede, sårede, kede af det og lykkelige. Den dejlige ende af følelsesskalaen er som regel ikke kilde til frustation, men det kan den svære være. Og hvorfor er det?

Når vi bliver ramt på en eller anden vis af et andet menneske, så gør vi det, fordi vi bliver mindet om sider i os selv, vi måske har det svært med. Det kan betyde, at vi får det svært med den pågældende person. Andre mennesker kan også minde os om relationer til betydningsfulde voksne eller søskende fra vores opvækst, som var svære. Vi vil givet vis opleve at spille en rolle, som egentlig ikke har noget med den person der står foran os nu at gøre, men med fortidens oplevelser. Vores fortid løber så at sige af med os. Og vi kan som voksne mennesker regrediere og opføre os som børn, fordi det er det, personen og/eller konflikten vækker i os. Det kan derfor være en hjælp at få kigget på de relationer fra fortiden, der kan spille os et puds i nutiden. Og det er muligt at rette op på sår og skader fra fortiden – i nutiden. Det er den eneste måde vi omsider kan blive fri på.  Et sådant oprydningsarbejde er godt at gøre sammen med en terapeut.

Så vores tidlige erfaringer med relationer er så at sige det, der indimellem gør det svært at være i relation til andre i nutiden. Det er en evig mekanisme indeni os - at søge kærligheden, fællesskabet, respekten, hengivenheden hos andre – og fordi det betyder så meget for os – som det gjorde da vi var børn, så ender vi ofte med at lege med hinanden i stedet for, at skjule vores inderste tanker og meninger, at tie sandheden og undgå at bekende kulør- fordi der nogle gange simpelthen er for meget på spil.

Når vi oplever at blive ramt dybt, sætter det en hel mekanisme igang hos os. Det er grunden til at parforhold, familieliv og arbejdspladser sommetider forvandler sig til de rene kampzoner. Vi kæmper det bedste vi kan for at få kærlighed, omsorg, respekt, for at blive hørt, set og for at være en del af de andre – for at høre til. Og vi gør det så godt vi kan. Der er altid en bagvedliggende årsag til vore handlinger, og den vil udspringe af et ønske om netop dette – at høre til, få kærlighed og være en del af et fællesskab..

Så når du oplever en konflikt med et andet menneske, så prøv om du bagefter kan spørge dig selv om et par ting: Hvad skete der inden i mig under konflikten? Hvordan havde jeg det med at være mig? Hvad ønskede jeg dybest set? Minder den her situation mig om noget, jeg har oplevet før? Forsøg at være ærlig overfor dig selv. Forsøg at se på dig selv med milde øjne i forhold til det passerede. Og forsøg at se på de andre/den anden med milde øjne. Forestil dig at det var din bedste ven, der havde reageret som du gjorde. Hvad ville du sige til din ven omkring det? Hvad ville du synes, det var vigtigt at din ven skulle huske på? Gå nu et skridt tilbage og se hele situationen udefra. Hvad kan du se nu? Hvad var vigtigt, for de mennesker som var indblandede? Iagttag. Og husk på at vi alle altid gør, det bedste vi kan ud fra de forudsætninger vi har. Synspunkter i konflikter er der altid flere af, og dybest set handler det ikke om at finde ud af hvem eller hvad, der er rigtigt. Det handler om, hvad der sker inden i dig.  Når du kan tage ansvar overfor det, og kan være ærlig overfor dig selv og være med det, så kan dine omgivelser reagere, være, synes og påvirke som de vil. Du vil stadig være dig med det, det har vækket i dig. Og hvis du tør og kan melde det ud, så vil du være tro mod dig selv. Og det er ikke bare en gave, du giver til dig selv, men i høj grad også en du giver til andre. For på den måde er der ikke noget at forhandle om eller påvirke – du er dig med alt hvad dertil hører. Og på den måde giver du automatisk plads til at andre også kan være sig – med alt hvad dertil hører.

I et samfund hvor vi jagter hurtige løsninger og hvor bliv-lykkelig-sund-smuk-tynd OG rig-på-fire-uger-overskifter sælger bigtime, føler jeg et behov for at kaste lys på et så uglamourøst emne som: Tristhed. Ovennævte begreber kan være nok så  ligegyldige når først lyst, mod, håb, glæde, mål og mening med livet er sivet helt ud af en. Når det bare at stå op om morgenen bliver en kamp. Og tillad mig lige tilføje: Fix-it løsninger er jo meget sjove før, imens og lige bagefter…men på en måde kommer livet altid i vejen – på ét eller andet tidspunkt.

Tristhed kan tage mange former og kan tangere henimod en depression. Depression er idag blevet en anerkend psykisk lidelse og det kan der siges rigtig meget godt om, og heldigvis er der hjælp at hente for mange mennesker enten i form af lykkepiller og/eller terapi. Som kommende psykoterapeut er jeg selvfølgelig fortaler for terapi som en måde at lette tristheden på – og på sigt at kunne komme igennem den. Det kan bla. ske ved at få klargjort, hvad det er der nager og at blive i stand til at kunne rumme tristheden. Måske har selvværdet det skidt, og der kan så være brug for at få hjælp til at rette op på det, f.eks. igennem terapi. Nogle mennesker synes mere udsatte for at blive ramt af tristhed end andre - og der kan for disse mennesker, tror  jeg, være noget at hente ved at skele til det begreb jeg kalder “sundhedsben”. Jeg opererer med tre af slagsen: Et Psykeben, et kropsben og et ernæringsben. Når det ene ben vakler, er det så meget desto vigtigere at optimere indsatsen på de to andre ben. Så optimeringen på kropsbenet er simpelthen at sørge for at få trænet. Træning  kan stoppe tankerne for en stund og med ét tvinges vi til at være i kroppen og nuet og ikke andet. Masser af studier viser da også motionens overordentligt gavnlige effekt på depression. Hvis vi retter blikket mod ernæringsbenet, så kan vi tænke i, hvordan vi hjælper nervesystemet og kemien i hjernen på vej til at komme mere i balance. Bla. er det meget vigtigt, at vi får nok af de gode fedstoffer, og her særligt omega 3 fedtstof. som vi finder i fed fisk og hørfrø. Sørg for at få nok , et par spiseskefulde om dagen, i forbindelse med et måltid. Nervesystemet styrkes også med B-vitaminer – måske i form at et godt multi B-vitaminpræparat. 

Når krøllen på tristheden er slået omkring de tre sundhedsben: Psyke, krop og ernæring – så vil jeg gerne vende tilbage til min indledning – nemlig vor tids jagt på hurtige løsninger. Ironisk nok er det noget af det, jeg har forsøgt ovenfor. MEN terapeuten i mig ønsker at pointere, at det ikke altid er det rigtige - at fixe tingene. Når vi nogle gange ikke ved, hvad vi skal gøre, hvor vi er på vej hen, og hvad vi skal foretages os som det næste- så skal vi netop IKKE gøre noget. Af den simple grund at når det er tid til at handle, så skal vi nok få en impuls til det. Som naturen lige udenfor vores vinduer viser os det hver dag. Nat bliver til dag, blæst bliver til regn, til byger, til sne, til sol, til slud – naturen og vejret er uforudsigeligt. Og det samme er vores liv. Sommetider varer det grå vejr rigtig længe og det kan være hårdt og ikke til at se sig ud af. Men pludselig kan der komme et hul igennem nogle af skyerne og solen titter frem – det er dejligt – også selv om det kun varer et øjeblik. Så lad der være plads til det hele  – både til skyerne OG til solen.

Vores selvværdsfølelse er baseret på de livsværdier vi har og på vores oplevelse af formål livet. Med andre ord  at vi ved, hvad vi står for som mennesker, at vi er klar over, hvad vi oplever som vigtigt og værdigt – og at vi formår at efterleve netop de værdier. Her følger spørgsmål til reflektion over din selvværdsfølelse:  

1) Hvad står du for som menneske? Hvad oplever du som vigtigt og værdigt? Hvad vil du gerne kendes for?

2) Hvordan kan du leve det ud i dit liv? Hvor højt prioriterer du det i dit liv nu? Kan du finde måder at prioritere det højere?

3) Bruger du dit liv på noget der er vigtigt for dig? Ved du hvad dit personlige kald i livet er?

Disse tre  tips kan hjælpe dig til at klargøre om den måde, du bruger dit liv på giver dig en følelse af værdi, og om du føler , at der er en mening med din eksistens.  – En følelse af at dit liv ikke er tilfældigt, men at du gør en forskel.